Album review: Winger

WINGER: BETTER DAYS COMIN’ WINGER album cover

European release April 18th 2014
North America April 22nd 2014

It’s been almost five years since Winger last released a full-length album, but their new record ‘Better Days Comin’ has definitely been worth the wait – it’s no less than fuckin’ great! While listening to the record, I got a mysterious need for simultaneously watching the movies Days of Thunder and Blade Runner as well as guzzle ice-cold draft beers, chilling on the grass hill at Sweden Rock Festival, mourning an ended teen romance, and kissing a guy senseless at a Winger concert! Yes well, no doubt this record brings forth a lot of diverse – and somewhat nostalgic – moods. Also, not a single track on the record sounds the same, which is in itself mighty refreshing. Better Days Comin’ is a conglomerate of musical nuances featuring everything from hard rock & heavy to war metal, stoner, psychedelic, 80s electronica and cinematic grandeur. The title track even mixes classic rock with ‘hallelujah happy’ funk verging on corny, but the bass line is just so groovy that you gotta love it anyway. My advice is to play this record on maximum volume – especially the track ‘Rat Race’ which totally knocks you out! Enjoy the ride!

Tracklist
Midnight Driver Of A Love Machine; Queen Babylon; Rat Race; Better Days Comin’; Tin Soldier; Ever Wonder; So Long China; Storm In Me; Be Who You Are, Now; Another Beautiful Day (*); Out Of This World. 

Line up

Kip Winger – lead vocal and bass
Reb Beach – guitars
John Roth – guitars
Rod Morgenstein – drums

 

LA Guns 25th of Sept. 2011 at The Rock Cph

Årets sidste sommerdag i Kbh. faldt på en søndag. Ikke en hvilken som helst, men en søndag hvor Skinnergade i indre by på magisk vis blev transformeret til Sunset Strip for mangt et bankende sleaze hjerte – LA Guns var back in town! 

Det er 20 år siden bandet sidst gæstede DK, og ventetiden har ikke været forgæves. Det var ikke en udsolgt koncert på The Rock, men på en søndag var fremmødet bedre end pænt, og publikum var tændte fra start til slut. LA Guns åbnede showet med “It dont mean nothing” fra Tales from The Strip. Phil Lewis entrerede scenen med fuld energi iført en karikeret, rød halvmaske, ridestøvler og en død ræv i baglommen. Lewis’ vokal er stadig lige så smooth og rough som tilbage i 80erne, og trods de mange år på bagen virkede bandet langt fra trætte og fallerede. Guitarist Stacey Blades udfylder rollen efter Tracii Guns til perfektion og leverede nogle helt formidable soloer, som man sjældent hører i dag. LA Guns beviste i det hele taget, at de er blandt de øverste på ‘Hollywood hard rock kransekagen.’ De er dygtige musikere og formår at tilføre genren charme, dybde og personlighed. Phil Lewis især havde charme og humor på scenen med kække bemærkninger til publikum, fede hofte-moves og diverse outrerede scene-outfits. Med numre som “Rip N Tear”, “The Ballad of Jayne”, “Never Enough”, “Electric Gypsy”, “Over the Edge” og koncertens absolute, bløde højdepunkt: balladen “Vampire”, kan man kun juble over aftenens setliste. Dog kunne vi godt have ønsket en hæsblæsende udgave af “Shoot for Thrills” i forlængelse af ekstranummeret “No Mercy” fra debutpladen. Alligevel bukker vi os dybt i støvet for det eneste rigtige LA Guns.

/Thunder Bitches